Indlæser
Fællesang og fællesspisning med Kim Sjøgren som gæst. Torsdag d. 13.3 2025 kl. 18.00
Dato og tid
Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 18:00 til 22:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 12:00
Sted
Havarthigaarden,
Havarthivej 6,
2840 Holte
Havarthigaarden
Havarthivej 6
2840 Holte
Fællesang og fællesspisning med Kim Sjøgren som gæst. Torsdag d. 13.3 2025 kl. 18.00
Gensyn med Kim Sjøgren
På utallige opfordringer - og det har vi fået - kommer Manden med violinen igen når Havarthigaardens Visevenner arrangerer fællessang og fællesspisning i marts.
Han akkompagneres igen af kapelmester Allan Steen - og du skulle VIRKELIG tage at sikre dig en plads denne aften fyldt med musik og anekdoter.
Kim Sjøgren er født i Nakskov i 1955., og fik en violin i hånden allerede som 3 årig. Ni år efter - 12 år gammel - blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og vupti - som 17 årig spillede Kim Sjøgren sin debutkoncert. Tre år senere blev han medlem af Det Kongelige Kapel, hvor han den yngste i kapellets historie blev koncertmester som 22-årig. Han blev i 2005 udnævnt til professor i violin og kammermusik på Det Jyske Musikkonservatorium. I selskab med violinen har manden i øvrigt studeret bl.a. i Tjekkoslovakiet og Rumænien samt på grund af Isaac Sterns anbefaling hos Joseph Silverstein i USA.
Kim Sjøgren er - udover sin virtouositet med buen - berømt for sin lune, humor og fortællekunst. Vi er helt sikre på, at det bliver en rasende hyggelig aften.
Fællessang og fællesspisning er dejlig tradition, og Havarthigaardens Visevenner lægger både sjæl og arbejde i at arrangere aftenerne. Det er sundt at synge, og det er dejligt møde vennerne ved langbordene. Netop fællesskabet er hovedformålet med aftenerne - og vore gæsteoptræderne er flødeskummet.
Aftenen forløber nogenlunde således:
17.45: Dørene og baren åbner
18.15-ish: Maden er klar, og kan i god ro og orden hentes ved “skranken”.
20.00-ish: Kim Sjøgren går på scenen akkompagneret af kapelmester Allan Steen.
21.15-ish: Der rundes af med endnu en fællessang omkring “flyglet”, det sidste glas købes i baren og “sivningen” begynder så småt.
Billetpris kr. 165,-
Forårsmåltid med en sød ting: kr. 169,- (skal tilvælges lige under billetterne i rubrikken til højre)
OBS:
Hvis ikke alle i dit selskab skal købe mad, må du ulejliges med at lave to billetkøb eller følge linket i den kvittering du får fra Havarthikultur, og rette din bestilling til. Systemet tillader det ikke anderledes. Desværre.
OBS: Hvis I vil sidde sammen - så køb jeres billetter sammen. Det er SÅ meget nemmere, og vil vil SÅ gerne have, at I er tilfredse.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
Havarthigaardens Visevenner
Tlf: +45 45425387
Havarthi@havarthigaarden.dk
Kontaktinformation til arrangør
Havarthigaardens Visevenner
Tlf: +45 45425387
Havarthi@havarthigaarden.dk