Søndag d. 11.2 kl. 14.00 slår vi Katten Af Tønden
midt på gårdspladsen - ligesom vi plejer!
Havarthigaarden og Rollespilsfabrikken har fundet tønder, køller og katte frem, og vi håber, at der kommer en masse udklædte børn som vil gi' tønden een på kassen.
Præmier
Der er gode præmier til de tre bedst udklædte børn, som udvælges af et dommerpanel med fantasien i god behold.
- og så er der selvfølgelig noget til slikmundene og lidt til tørsten når kattedronningen eller kattekongen har slået det sidste bræt til jorden.
Gratis adgang - men meld dig til!
Der er gratis adgang, og vi bliver GLADE for tilmeldinger, så vi ved, hvor mange kopper kaffe vi skal brygge og hvor mange slikposer vi skal pakke.
Husk at vælge billetter efter, hvor mange børn, og hvor mange voksne I kommer.
Sted: Havarthigaardens Gårdsplads, Havarthivej 6, 2840 Holte